Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Som skoleleder på Glostrup Skole er Yasar Cakmak chef for knap hver femte ansatte i kommunen. Arkivfoto: Ditte Valente /Polfoto

Skoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan er man en nærværende leder for 2.100 elever og 350 lærere?

I Glostrup Kommune findes én folkeskole, og i spidsen står Yasar Cakmak. Men hvordan skaber man fællesskab og nærvær, når man er lederen for det hele? Det sætter Politiken Skoleliv fokus på i en ny serie om skolestruktur.

Skoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På en af sine første arbejdsdage i april betragtede skoleleder Yasar Cakmak et forældrepar, der var ved at følge deres barn i skole. Det slog ham, at han hverken kendte forældrene eller barnet. Han vidste bare, at de hørte til på Glostrup Skole lidt uden for København.

Havde det været på hans tidligere skole, Amager Fælled Skole, havde han uden tvivl vidst, ikke bare hvem familien var, men også hvilken klasse deres barn gik i. Men i Glostrup er der én folkeskole og ét skoledistrikt i hele kommunen. Fordelt over fire matrikler går der over 2.100 elever i flere end 100 klasser.

»På den måde hører alle til. I Glostrup er skolen den mest centrale institution i kommunen, og vi vil også gerne være den mest samlende. Den rolle vil vi gerne tage på os,« siger Yasar Cakmak.

Fra hans lille kontor på skolen kan man høre børnene spille bold ude i gården. Rummet er sparsomt indrettet med inventar af den kommunale slags; gråt linoleumsgulv, et hævesænkebord og to store whiteboards fyldt med noter.

På det runde mødebord ligger en pakke Bastognekiks, resterne af et borgmesterbesøg dagen forinden. På de to måneder, Yasar Cakmak har stået i spidsen for skolen, har borgmesteren allerede været på visit flere gange.

Og det er den nyslåede skoleleder glad for. For når man er chef for næsten 20 procent af de ansatte i kommunen, »gælder det om at have et intenst samarbejde med forvaltning og politikere«, mener han.

»Ikke en spareøvelse«

Yasar Cakmak har en fortid som både forvalter og skoleleder. Han kommer fra en stilling som ledelseskonsulent i Rudersdal Kommune, og før det fik han som skoleleder stor succes med at udvikle Amager Fælled Skole fra at være en skole med et dårligt ry blandt forældrene og et højt sygefravær blandt lærerne til at blive en skole, som forældrene valgte til i en grad, hvor nye klassespor måtte oprettes.

En del af hemmeligheden er bl.a. en ledelsesstil, hvor Yasar Cakmak investerer tid i sine medarbejdere, anerkender deres kompetencer og ikke er bange for at pege på områder, der kan forbedres.

Stillingen i Glostrup er ikke bare et nyt job, det er »et absolut drømmejob«, som han kalder det, og han er stor fortaler for skolesammenlægningen, der skete i 2012.

»Der kan være rigtig mange fordele – og nu tænker jeg ikke bare på stordriftsfordele i økonomisk forstand – men i faglig og didaktisk forstand. Hvis man kan få de mange kompetencer og ressourcer i medarbejdergruppen til at spille sammen i så stor en organisation, tror jeg, at vi kan nå rigtig langt,« siger han og forklarer, at selv om skolen består af fire fysiske enheder, er opgaven den samme:

Det handler om børns trivsel, udvikling og læring.

Sagen er, at der endnu ikke været en økonomisk gevinst ved sammenlægningen, og der er immervæk gået fem år

»Hvorfor skal vi opfinde den samme dybe tallerken alle fire steder? Hvorfor skal vi nødvendigvis have lige præcis de samme kompetencer på alle fire matrikler? Kunne vi ikke prøve at se på, at man på den ene matrikel er rigtig god til det naturfaglige område, og på en anden er langt fremme i forhold til digitalisering - og så bringe det i spil til gavn for hele skolen?«

Yasar Cakmak understreger samtidig, at der med skolesammenlægningen »ikke kun er tale om en spareøvelse«, og at de penge, som bliver sparet, skal bruges på skoleudvikling. Hvis altså der skulle blive nogle til overs.

»Sagen er, at der endnu ikke været en økonomisk gevinst ved sammenlægningen, og der er immervæk gået fem år,« konstaterer han.

Én skole med fire adresser eller fire skoler med samme navn?

På skolelederens overtegnede whiteboard står bl.a.: »Hvad skal kendetegne Glostrup Skole, og hvordan kommer vi dertil?«

»Jeg har spurgt medarbejderne, om vi på Glostrup Skole er én skole med fire adresser eller fire skoler med det samme navn. Det er selvfølgelig ikke kun et retorisk spørgsmål, men også et ønske og en ambition om, at vi skal være en fælles skole,« siger Yasar Cakmak.

Det kræver, at skolen har et minimum af fælles retning og ensartethed, en række fælles standarder og et fælles sprog og kultur indlejret, understreger han. Så det ikke bliver tilfældigheder, der afgør, om f.eks. skole-hjemsamarbejdet fungerer over hele linjen.

Der skal med andre ord være en vis genkendelighed i forhold til praksis, og hvad man kan forvente af Glostrup Skole. Det indebærer bl.a., at de grundlæggende værdier er de samme, så den enkelte medarbejder selv kan træffe kvalificerede beslutninger –uanset hvilken matrikel det drejer sig om, mener han.

»Jeg drømmer om, at forældrenes eneste bekymring i forhold til skole og skolevalg bliver den fysiske afstand til matriklen og kammeratskab i klassen. Og ikke en bekymring for, om ens barn lærer noget, er tryg, trives og kan de ting, barnet skal kunne efter folkeskolen. Der skal være en ensartethed, en fælles retning og en fælles kultur på skolen. Det skal forældrene kunne forvente,« siger Yasar Cakmak.

Der vil jo være forældre, som aldrig kommer i kontakt med dig i løbet af deres barns skolegang. Hvordan sørger man for nærvær med 2.100 elever og deres forældre?

»Det er det store spørgsmål, som jeg stadig grubler over. På Amager Fælled Skole deltog jeg f.eks. i alle forældremøderne, og om morgenen kunne jeg nogle gange stille mig op med skolepatruljen og sige godmorgen. Den mulighed har jeg desværre ikke på samme måde her, hvor en-til-en-kontakt med forældrene er urealistisk,« siger Yasar Cakmak.

Men han tror stadig, at han kan skabe nærvær i den store organisation, selvom det ikke er fysisk.

»For det er i virkeligheden ikke min person, der er interessant. Det interessante er, at alle skal kunne genkende den praksis og den kultur, vi har her, og at de ved, hvad de kan forvente af skolen. Det er vigtigere, end at alle har haft fysisk kontakt med mig og set mig i øjnene.«

Desuden har skolelederen en ambition om at tilbringe mindst én dag på hver matrikel i løbet af hver måned for at have føling med skolens hverdag.

En skole, hvor lederne bor i kælderen

Hvor meget den nye skoleleder end tror på projektet, erkender han også, at skolereformen har sat sine spor. Forløbet omkring reformen var »ikke kønt«, som han siger.

»Både skolelederne og lærerne fik at vide, at de skulle tænke på en anden måde, en ny måde. Samtidig med at stort set ikke en kæft i det her land havde et bud på, hvad den nye måde gik ud på. Jeg kan godt forstå, at folk blev frustrerede. Jeg synes ikke, det var i orden, det var ikke ordentligt,« siger Yasar Cakmak.

Derfor er der også brug for at holde fast i viden og teori for at udvikle skolens medarbejdere, mener Yasar Cakmak, der har talt sig varm og rejser sig op for bedre at kunne pege på noterne på whiteboardet.

Han nævner den ene teoretiker efter den anden, Marzano og Fullan og Vivian Robinson, en newzealandsk skoleledelsesforsker, der har lavet en model for elevcentreret ledelse, hvor hun kort fortalt fokuserer på fem ledelsesdimensioner, der har størst effekt på elevernes læring.

Yasar Cakmak bruger flittigt teoretikerne, når han taler med sin ledergruppe. En slags efteruddannelse, kunne man kalde det. For på Glostrup Skole skal lederne forholde sig meget aktivt og bevidst til deres rolle. Yasar Cakmak har spurgt dem, hvorfor de har valgt at gå ledelsesvejen, og om de er de ledere, de gerne vil være.

»Det er ikke et smart trick, men det er sundt at tænke over, hvorfor det var, at man valgte det,« siger han.

Yasar Cakmak, skoleleder på Glostrup Skole. Foto: Sigrid Nygaard /Information

Det er afgørende, understreger Yasar Cakmak, at man ikke kun bliver administrator. For risikoen er, at ledelsen af skolen bliver brandslukning, når der skal jongleres mellem læseresultater, sygefraværsstatistikker og trivselsmålinger.

»Derfor er man nødt til både at handle her og nu og tænke på langsigtede indsatser samtidig. Der skal være et perspektiv på, hvilken skole vi gerne vil skabe. Vi skal gå fra at have en defensiv rolle, hvor vi reagerer på, at der f.eks. kommer nationale tests, og i stedet blive mere offensive, så vi kan være på forkant og udvikle skolen på samme tid.«

Han begynder at tegne et organisationsdiagram for skolen formet som et stort hus. Nederst er fundamentet. »Fælles ledelse«, skriver han.

»Det er helt bevidst, at vi starter nedefra og ikke oppefra. Vi skal være fundamentet, ikke toppen,« siger Yasar Cakmak og skriver ledernes navne – ikke deres titler.

Oven på den fælles ledelse - i stueetagen - placerer han ledergruppen, som består af en afdelingsskoleleder og nogle afdelingsledere på hver matrikel. På 1.salen kommer lærere og pædagoger. Øverst oppe på loftet bor eleverne. Til sidst sætter Yasar Cakmak et tag på huset.

Når der er en afdelingsskoleleder ude på hver matrikel, bliver du og de andre fælles ledere så ikke bare et ekstra ledelseslag?

»Det må tiden vise. Jeg tror dog, at så stor en skole har behov for en samlende og favnende figur.«

Nogle skoler er begyndt at gå væk fra distriktsskoler...

»Jeg er godt klar over, at det er hårdt arbejde. Men fordi man af forskellige omstændigheder ikke lykkes med at ændre på strukturen, er det ikke det samme, som at det er den forkerte vej at gå. Og vi skal bevise, at vi kan lykkes. At sådan en struktur ikke er en umulig opgave.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden