Den store stigning i antallet af ikke-uddannede lærere skete i kølvandet på folkeskolereformen og lærerkonflikten. Siden er kurven fladet ud, og med den nye arbejdstidsaftale er håbet, at tallet vil falde, siger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
Med et digitalt abonement får du fuld adgang til hele politiken.dk, alle nyhedsbreve og e-avisen leveret hver aften.
Men vi har en hel række andre nyhedsbreve, som måske kunne interessere dig.
Man skal ikke gøre etniske minoritetselever til et problem i sig selv, og det er vigtigt som lærer at gøre sig bevidst om sine forudantagelser om elevernes evner, lyder rådene blandt andet fra lektor Bolette Moldenhawer.
Sprogbarrierer og lavere forventninger fra læreren er blandt de udfordringer, som ifølge en ny undersøgelse kan forklare, hvorfor mange minoritetselever trods høj motivation ikke klarer sig så godt som deres etnisk danske klassekammerater i naturfag.
Synlig ledelse over for medarbejderne, klar ansvarsfordeling og faste krav til forældrene kan få genåbningen til at blive en succes, siger lektor, der har forsket i skolernes håndtering af coronasmitte.
Hvis du vil lære Skolemonitor bedre at kende, kan du tegne 14 dages prøveabonnement. Det er gratis og helt uforpligtende.
Prøv gratis
Annonce
Man må gerne foreslå en frigørelse af læreruddannelsen fra professionshøjskolerne, men man skal gøre sig konsekvenserne bevidst, skriver formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann i dette debatindlæg.
Annonce
Nattens aftale om at genåbne skolerne fuldt ud er en gave til skolerne, der dog får travlt, siger lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen. Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, lægger vægt på, at man for alt i verden skal undgå, at skoler må lukke på grund af smitte.
Selv om politikere har givet læreruddannelsen svære vilkår, bærer professionshøjskolerne også et ansvar for, at dannelsen er røget ud af læreruddannelsen. Derfor hilser vi debatten om en ny, fri læreruddannelse velkommen, skriver formændene fra Friskolerne og Efterskolerne.
