Når børnene begynder i 1. klasse på Nordbyskolen i Nykøbing Falster, bliver de hver og én sendt igennem en motorisk screening.
Foto: Nordbyskolen/DM i Skoleudvikling

Når børnene begynder i 1. klasse på Nordbyskolen i Nykøbing Falster, bliver de hver og én sendt igennem en motorisk screening.

Nyheder

Obligatorisk screening i 0. klasse: På Nordbyskolen får alle elever testet deres motorik

Det skaber bedre trivsel og højere faglighed at støtte børns motoriske færdigheder. Men først og fremmest har det værdi i sig selv at opleve succes med sin krop. Det har de erfaret på Nordbyskolen på Falster, hvor de har indført motoriske screenings.

Nyheder

Kan eleverne bevæge arme og ben uafhængigt af hinanden? Løber de med underbenene flagrende ud til siderne? Lander de som en sæk kartofler, når de falder?

Det er nogle af de ting, som eleverne bliver tjekket for, når de begynder i 0. klasse på Nordbyskolen i Nykøbing Falster.

Peder Skelbo Hansen er skoleleder på Norbyskolen i Nykøbing Falster.
Foto: Nordbyskolen

Peder Skelbo Hansen er skoleleder på Norbyskolen i Nykøbing Falster.

Skolen sender nemlig alle elever igennem en motorisk screening. Her er de iklædt trøjer med numre, så lærere, pædagoger, fysioterapeut og sundhedsplejerske kan genkende dem og vurdere deres motoriske færdigheder. På den baggrund bliver eleverne placeret i grupper, hvor de skal træne de ting, de har svært ved.

»Vi gør det konsekvent. Alle børn bliver udsat for det,« siger skoleleder Peder Skelbo Hansen og understreger, at skolen er optaget af at gennemføre screeningen på en måde, hvor eleverne ikke oplever det som et præstationspres.

»Man kan man godt få den tanke, om eleverne mon oplever det som noget, hvor de bliver testet. Det er en balance, som handler om at få talt med børnene om, hvad det er, de skal, og ikke gøre det mere alvorligt, end hvad godt er. Eleverne er glade og smiler og griner under screeningen. Hele stemningen omkring det er fyldt med leg,« siger Peder Skelbo Hansen.

Alle skal ikke være Tarzan

Det er tredje år, at Nordbyskolen gennemfører motoriske screeninger af børnehaveklasseeleverne. Nu er skolens projekt indstillet til DM i skoleudvikling, som løber af stablen i november. Og fra næste år skal screeningen allerede foregå i førskolen i april.

Men hvorfor er det så vigtigt at screene alle børn i så tidlig en alder? Og hvorfor er det værd at bruge så mange ressourcer på det?

Først og fremmest har det ifølge Peder Skelbo Hansen en vigtig værdi i sig selv at styrke elevernes motorik.

»Man kan nemt ryge i den grøft, hvor man gør alting med et formål om, at eleverne skal blive bedre til at læse og regne. Den grøft er vi ikke faldet i. Vi tror på, at den tryghed, der er i at være fortrolig med sin krop, i sig selv er værdifuld som menneske,« siger Peder Skelbo Hansen og understreger, at det ikke er ambitionen, at alle skolens elever skal være elitegymnaster.

»Vi gør ikke det her ud fra en tanke om, at de alle sammen skal være Tarzan'er, der skal kunne alt muligt med deres krop, men vi gør det, for at de kan få en fortrolighed med deres kroppe,« siger Peder Skelbo Hansen.

Han oplever, at den motoriske indsats smitter positivt af på elevernes trivsel og skaber bedre samvær mellem børnene. F.eks. tager mange elever legene og øvelserne fra forløbet med ud i frikvartererne, forklarer han.

Vi vil gerne have et bredere perspektiv på børnene og deres udvikling end kun at kigge ind i hovedet på dem

Skolen har også erfaret, at de succeser, som eleverne oplever med den motoriske udvikling, giver dem mere tillid til, at de kan præstere i andre sammenhænge.

»Hvis du tør klatre op i et træ og falde ned fra det, så er du ofte mere tilbøjelig til at være mere modig i andre sammenhænge. Måske er det det, der gør, at man tør at holde et oplæg i dansk,« siger Peder Skelbo Hansen.

Generelt fokus på krop og bevægelse

Nordbyskolen er en DGI-profilskole, og de motoriske screeninger er ikke det eneste sted, hvor skolen har sat ind i forhold til bevægelse og motorik.

I børnehaveklassen har eleverne fire timers bevægelse om ugen, mens resten af skolens klasser har såkaldte Klog Krop-timer, som består af øvelser og leg med motorisk træning.

Og i år har skolen indført bevægelses- og sundhedsvejledere, som arbejder sammen med eksempelvis læsevejlederne. Tanken er nemlig, at det lige så vel kan være, at man skal have motorisk vejledning, hvis man har udfordringer i eksempelvis dansk eller matematik.

»Kognitive og motoriske udfordringer kan sagtens hæmme eleverne på andre områder. Det kan også være, at et barn ikke ser ordentligt, eller at det spiser forkert, så det ikke kan koncentrere sig i timerne. Så er det det, vi skal have fat på i stedet for at tilbyde dem noget mere fagfagligt. Vi vil gerne have et bredere perspektiv på børnene og deres udvikling end kun at kigge ind i hovedet på dem,« siger Peder Skelbo Hansen.

Rækker ind i dansk- og matematiklokalet

Nordbyskolens fokus på motorik er inspireret af et svensk forsøg, som ifølge Peder Skelbo Hansen indikerer, at elever med motorisk selvtillid klarer sig bedre op igennem skolesystemet.

På Norbyskolen har de ikke videnskabelig dokumentation for, hvad skolens motoriske indsatser har betydet for elevernes faglige resultater, men Peder Skelbo Hansen er ikke i tvivl om, at de har en effekt, som rækker helt ind i dansk- og matematiklokalet.

»Når man afsætter mange timer til bevægelse, kan man godt få den tanke, at det går fra, at de sidder med en matematikbog. Der må vi bare sige, at vi ikke kan se, at det går ud over deres matematiske færdigheder. Tværtimod,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden