»Det er den socioøkonomiske elite, der går der, men de er ikke nødvendigvis snobbede eller dumme,« siger tidligere rektor Klaus Eusebius Jakobsen om Herlufsholm.
Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

»Det er den socioøkonomiske elite, der går der, men de er ikke nødvendigvis snobbede eller dumme,« siger tidligere rektor Klaus Eusebius Jakobsen om Herlufsholm.

Nyheder

Tidligere rektor for en benhård elite: Herlufsholm er på mange måder en vældig voldsom skole

I 23 år var Klaus Eusebius Jakobsen rektor på Herlufsholm. Undervejs gennemførte han en række upopulære, men »nødvendige ændringer« på Danmarks mest kendte kostskole. I dag har han svært ved at slippe skolen helt. Bekendtskabet begyndte dog køligt.

Nyheder

En våd november morgen i 1993 kørte Klaus Eusebius Jakobsen til Næstved for at sætte sig i spidsen for Herlufsholm Skole.

Vejen til Danmarks ældste kostskole er brolagt med 450 års traditioner, og den kommende rektor var temmelig nervøs, da han parkerede bilen foran skolens kirke.

For Herlufsholm var martret af et voldsomt internt opgør mellem den tidligere rektor og forstander - så drabeligt, at det rakte langt ud over skolens tykke mure og ind i landets aviser.

Og nu skulle et helt ubeskrevet blad overtage lederskabet. Klaus Eusebius Jakobsen havde ingen andel i Herlufsholms historie, han havde ikke selv gået på skolen og var ikke indfødt herlovianer, som de indviede kalder det. Det vakte skepsis, og modtagelsen var lige så kølig som vejret, husker Klaus Eusebius Jakobsen i dag.

»Der var ingen til at tage imod mig. Hverken på lærerværelset eller kontoret. Både lærere og elever og gamle elever var mildt sagt skeptiske ved tanken om at få en ind, som ikke kendte skolen i forvejen,« siger han.

Trods den anstrengte begyndelse endte Klaus Eusebius Jakobsen med at blive på Herlufsholm frem til sin pension sidste år.

I 23 år har han »uddannet til eliten«, som han udtrykte det i en programserie på DR i 2004. Undervejs har han især arbejdet på at tiltrække flere elever og løfte fagligheden, og han har taget livtag med det kontroversielle præfektsystem. Det var ikke videre populært.

Flere elever, højere resultater

Klaus Eusebius Jakobsens første opgave blev at redde skolen. Hverken mere eller mindre, for skolen var langt fra i økonomisk eller faglig topform.

»Skolen var faktisk inde i en overlevelsesfase. Det gjaldt simpelthen om at få skabt en tro på skolen,« siger han.

Især børn af udlandsdanskere var begyndt at vælge skolen fra.

»Sådan en krise, som du kan læse om i aviserne, får folk, der sidder langt væk, til at blive bange for sende deres børn af sted. Det var helt tydeligt, at der var nogle ting, der kunne udvikle sig ganske forfærdeligt på elevtalssiden.«

Da Klaus Eusebius Jakobsen kom til skolen, havde den i grundskolen fra 6. klasse og op til gymnasiet i alt 285 elever. Kun meget få var såkaldte dagelever, de elever, der ikke bor på skolen. Da han forlod skolen i fjor, var elevtallet fordoblet til ca. 660 elever, hvoraf godt halvdelen er dagelever.

»Det var jeg vældig glad for, fordi jeg kunne tydeligt mærke, hvordan kostskoleeleverne gik for sig selv i deres egen kreds. Der er en frygt for, at der kan opstå nogle normer og nogle måder at være på, som ikke er særlig sunde. Det får man brudt ved at få dagelever ind. Det var et af mine klare mål.«

Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af admiral Herluf Trolle og hofjomfru Birgitte Gøye. Den skulle give »sønner af danske adelsmænd og ærlige mænd en priviligeret uddannelse,« som det hed.
Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af admiral Herluf Trolle og hofjomfru Birgitte Gøye. Den skulle give »sønner af danske adelsmænd og ærlige mænd en priviligeret uddannelse,« som det hed.

En anden opgave for den nye rektor var at forbedre skolens faglige resultater, som i begyndelsen af 1990erne »ikke var specielt prangende.« På ranglisten over gymnasier lå Herlufsholm på omkring 65-70.

»Det er jo ok, men det er ikke noget at komme med, når man i øvrigt skal betale mange penge for at gå på skolen,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

Nu ligger Herlufsholm i top 10.

»Det skal sådan en skole som vores. Det skal den simpelthen.«

At nå dertil har krævet en stor indsats fra lærerstaben. Der har imidlertid ikke været brug for at afskedige nogle medarbejdere undervejs, understreger Klaus Eusebius Jakobsen.

»Fra at være en gruppe af gode lærere, synes jeg, at de er blevet en gruppe af fremragende lærere, som er meget motiverede og meget stolte af deres resultater. Det giver en afsmittende effekt på eleverne. Men det tager virkelig år at nå dertil.«

Ondskaben

Klaus Eusebius Jakobsen udleverede bogen Ondskaben af Jan Guillou til de lærere, der var kostskoleinspektører - dem, der har ansvaret for en kostafdeling. I bogen beskriver Guillou den onde variant af præfektsystemet, hvor ældre elever med hård hånd opdrager de yngre.

Jeg syntes ikke, det var så helvedes morsomt. For at sige det mildt. Men jeg sover relativt godt om natten

Hvis der på nogen måde fandtes lignende indvielsesritualer sted på Herlufsholm, skulle de slet og ret udryddes, var det klare budskab fra den nye rektor.

»At man overlader opdragelsen - ikke uddannelsen - af de yngre elever til de ældste elever. Det bryder jeg mig ikke om. Overhovedet,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

»At give de unge hals- og håndsret over andre er noget af det, jeg har bortskaffet,« siger han.

Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Opgøret med de gamle traditioner var langt fra populært. Rektoren måtte lægge arm med lærerstaben, eleverne og ikke mindst gruppen af de flere end 1.000 tidligere elever, som på Herlufsholm har en særlig ophøjet rolle, og som bl.a. betaler kontingent for at kunne følge skolens udvikling tæt og loyalt. Den cocktail gør, at Herlufsholm »på mange måder er en vældig voldsom skole,« som den forhenværende rektor udtrykker det.

»Jeg syntes ikke, det var så helvedes morsomt. For at sige det mildt. Men jeg sover relativt godt om natten. Når dagen slutter, kan det godt være, at jeg tænker, at der har været mange problemer, men en ny dag hjælper på det,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

»Jeg kan huske, at jeg var til møde med den nye forstander. Det var Søren Haslund-Christensen, som var dronningens hofmarskal. Han var gammel elev hernedefra, og han blev så at sige sat til at rydde op efter den gamle forstander. Han sagde han til mig: ’Klaus, jeg hører, at du ikke er særlig populær. Det er jeg meget tryg ved.'«

Eusebius Jakobsen fik dog ikke afskaffet selve præfekt-systemet.

»Men vi fratog præfekterne enhver form for mulighed for at afstraffe eller pålægge en form for psykisk vold. Det har været et meget omdiskuteret emne, men det er helt klart, at når jeg nu ser det med bagudrettede øjne, så er nogle af de ting, som det virkelig er lykkedes at ændre, netop kammeratskabsopdragelsen.«

Børn af den socioøkonomiske elite

I sine første år på Herlufsholm troede Klaus Eusebius Jakobsen, at han kunne ændre omverdenens syn på skolen. Men i de senere år har han accepteret, at en skole så »atypisk« som Herlufsholm altid vil give stof til myter.

»I et samfund med så mange mennesker, der har forskellige indkomster og livsvilkår, vil der altid være nogen, der synes, at Herlufsholm er den værste skole, der overhovedet findes.«

Men hvad er så den største fordom om Herlufsholm?

»At det er den socioøkonomiske elites børn, der går der, og at de må per definition være arrogante og snobbede og dumme. Det er den socioøkonomiske elite, der går der, men de er ikke nødvendigvis snobbede eller dumme.«

Herlufsholm Skole fyldte 450 år, mens Klaus Eusebius Jakobsen var rektor. Her ses han (med papir i hånden) ved siden af dronning Margrethe, som deltog i festen.
Foto: /ritzau/Stine Bidstrup

Herlufsholm Skole fyldte 450 år, mens Klaus Eusebius Jakobsen var rektor. Her ses han (med papir i hånden) ved siden af dronning Margrethe, som deltog i festen.

Herlufsholm har en streng optagelsesproces, hvor de kommende elever får gjort helt klart, hvad der forventes af dem, og det står helt centralt, mener den tidligere rektor. Flere gange har han da også bortvist elever.

»Måske lyder det lidt gammeldags, men jeg tror faktisk, at eleverne er rigtig trygge ved at vide, hvad de må ikke og ikke må. Hvad der forventes af dem, og hvad de kan få ud af at gå på Herlufsholm. Det skaber en meget fin dagligdag.«

Savner at være på

Det er knap et år siden, at Klaus Eusebius Jakobsen stoppede som rektor på Herlufsholm. Med stillingen følger en rektorbolig, som han nu har forladt. Men kun for at flytte lige over på den anden side af skoven. Hans kone underviser nemlig stadig på skolen, og så er det også svært at komme alt for langt væk.

»Jeg savner det konstante samvær med rigtig mange mennesker. Dét at være på hele tiden og tage stilling til ting hele tiden. Når man har været der i et par og tyve år, er det svært at holde op fra den ene dag til den anden. Det er et voldsomt skift.«

Den tidligere rektor har blandt andet startet sit eget konsulentfirma, skrevet en bog om sin tid på Herlufsholm, og til november stiller han op til kommunalvalget for de radikale.

Han vil nødig rådgive sin efterfølger på Herlufsholm, men et generelt råd til skoleledere vil han gerne give:

»Lad være med at lave for mange ændringer i den første tid. Det får man tæsk for.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden