Ansvaret for folkeskolen falder ned mellem alt for mange stole, og der er derfor behov for en ny styringsmodel, mener Cevea. Arkivfoto fra Folkemøde på Bornholm 2014.
Foto: ritzau/Finn Frandsen

Ansvaret for folkeskolen falder ned mellem alt for mange stole, og der er derfor behov for en ny styringsmodel, mener Cevea. Arkivfoto fra Folkemøde på Bornholm 2014.

Cevea: Folkeskolen er kastebold mellem alt for mange aktører

Folkeskolen er blevet en kastebold mellem alt for mange beslutningstagere. Det gør det nemt for parterne at fralægge sig ansvaret for besparelser og forringelser. Det konkluderer tænketanken Cevea i en ny rapport. KL genkender ikke problemet.

Nyheder

Det er kommunernes skyld.

Sådan kan man ofte høre politikere på Christiansborg sige, hvis der er problemer med kvaliteten i folkeskolen.

Til gengæld sender kommunerne med jævne mellemrum bolden videre til Christiansborg, når skolerne klager over besparelser.

Og det er udtryk for et grundlæggende problem, som handler om, at der er for mange stole, som ansvaret for folkeskolen kan falde ned imellem. Det mener centrum-venstre-tænketanken Cevea, som har udarbejdet rapporten »Ud af ansvarets tåge« for Danmarks Lærerforening.

»I Danmark har vi en meget kompliceret model, hvor indhold og økonomi bliver forhandlet på mange forskellige niveauer: Folketinget vedtager en finanslov, som bliver forhandlet mellem Finansministeriet og KL, og så er der kommunerne, skolebestyrelse og skoleledere. Det skaber en situation, hvor ansvaret for de mange besparelser, man oplever, bliver kastet rundt imellem alle folkeskolens aktører,« siger Kasper Fogh, som er politik- og kommunikationschef i Cevea.

I stedet for at vi har gjort folkeskolen til fælles projekt, så er den blevet atomiseret, så vi kæmper mod hinanden

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener også, at der er et misforhold mellem dem, der bestiller ydelser, og dem der skal indfri dem.

»Der er noget galt med konstruktionen. Det er diffust, hvem der har ansvaret. I stedet for at vi har gjort folkeskolen til et fælles projekt, så er den blevet atomiseret, så vi kæmper mod hinanden,« siger Claus Hjortdal.

Han bakkes op af formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som kalder den nuværende situation for »uholdbar«.

»Vi er havnet i et tomrum. Christiansborg siger, at det er et kommunalt ansvar. Kommunerne siger, at de har for stram økonomi. Aben ender hos lærerne og lederne på den enkelte skole,« siger Anders Bondo Christensen, som håber, at færre beslutningsled vil betyde, at ansvaret følger med beslutningstagerne.

Skolens indhold centraliseret

Ifølge Cevea er folkeskolens indhold de senere år blevet mere centraliseret omkring Christiansborg, mens kommunernes økonomiske handlefrihed er blevet mindre.

»Folketinget har taget flere og flere opgaver på sig, i forhold til hvad der skal være i skolen af læseplaner, timetal og dit og dat, og så er det op til kommunerne at finansiere det,« siger Kasper Fogh.

Skolelederforeningen oplever også, at staten stiller flere krav og forventer, at skolerne skal løse flere problemer.

»Hver gang der kommer et nyt tema, så har vi en ny opgave og et nyt ansvar,« siger Claus Hjortdal og nævner den nuværende ambition om, at skolerne skal få flere elever til åbne øjnene for erhvervsuddannelserne som eksempel.

Anders Bondo Christensen oplever også, at »der sidder folk på Christiansborg og beslutter det ene tiltag efter det andet«.

»Og de sælger de tiltag som ambitiøse politiske beslutninger. Men de tager ikke ansvar for, at der er mulighed for at følge op på de beslutninger ude i virkeligheden,« siger Anders Bondo Christensen, som nævner inklusion og folkeskolereformen som eksempler på dagsordener, der er havnet mellem for mange stole.

Jeg er ikke enig i, at der er et problem med, at folkeskolen er kastebold mellem forskellige aktører

»Inklusionsdagsordenen er en særdeles positiv dagsorden, men det blev en spareøvelse i mange kommuner. Det gentog sig omkring reformen, hvor man nedlagde 14 procent af lærerstillingerne og samtidig besluttede, at børnene skulle være længere i skole. Det gav ingen mening,« siger han.

KL: Det er »en fejlslutning«

Hos KL deler man ikke bekymringen om mange kokke.

»Jeg er ikke enig i, at der er et problem med, at folkeskolen er kastebold mellem forskellige aktører,« siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund og desuden repræsenterer KL på den konference, som Cevea afholder onsdag i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten »Ud af ansvarets tåge«.

Han kalder argumentet om, at der er for mange led i den nuværende beslutningskæde for »en fejlslutning«.

»Jeg mener rent faktisk, at den model, vi har i Danmark, har bevist sin værdi, når folkeskolen på mange parametre sikrer, at eleverne klarer sig godt og er i stand til at gå videre i uddannelsessystemet og bidrage til udviklingen i samfundet,« siger han.

Vestegns-borgmesteren medgiver, at Christiansborg har haft »øget fokus på det faglige indhold«. Men det fokus deler Christiansborg med de lokale aktører, mener han:

»Det er en fælles politisk bekymring, både nationalt og lokalt, for om folkeskolen præsterer optimalt i forhold til elevernes faglighed,« siger Steen Christiansen.

Han synes, at det er rimeligt, at Folketinget med jævne mellemrum drøfter folkeskolen.

»Det giver rigtig god mening, at Folketinget sætter rammerne for folkeskolen, for det betyder, at vi har et fælles formål. På samme måde som det giver rigtig god mening, at man på kommunerne og skolerne omsætter det ud fra den virkelighed, man har lokalt,« siger Steen Christiansen.

Han mener, at der er en »afgørende demokratisk pointe« med de mange aktører:

»Folkeskolen er den vigtigste kulturelle integrator, vi har. Det er den, der sikrer sammenhængskraften. Derfor har Folketinget, interesseorganisationer og kommunerne en legitim interesse i, hvad folkeskolerne skal arbejde med.«

Så der er slet ikke noget I den nuværende måde at styre skolen på, som kunne være bedre?

»Man kunne appellere til parterne om at respektere den styringskæde, der er. Når Folketinget har vedtaget en reform, er det f.eks. forstyrrende, når undervisningsministeren kommer med forslag om forsøgsskoler. Omvendt skal vi i kommuner også respektere, at Christiansborg har en interesse i skolen. Så tror jeg i virkeligheden, at vi har et rigtig godt fundament.«

I rapporten »Ud af ansvarets tåge« konkluderer Cevea, at Danmark bør reformere styringen af skolesystemet og med fordel kan lade sig inspirere sig af Finland og Holland. Læs mere om, hvordan Holland og Finland styrer deres skolesystem her.

Cevea præsenterer konklusionerne fra rapporten på en konference på Borups Højskole onsdag. Læs mere om konferencen her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden