Brian Degn Mårtensson (Privatfoto)

Brian Degn Mårtensson (Privatfoto)

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forsker om skemafri-skole: Gør man skolen til et jobcenter?

Man får mindre skole og mere jobcenter, når man afskaffer skemaet til fordel for projekter, mener pædagogik-forsker Brian Degn Mårtensson.

Debat

På Sønderskov-Skolen i Sønderborg har de afskaffet både skemaet og de klassiske fag som selvstændige enheder. I stedet skal alting være projektbaseret, dynamisk og innovativt. Det kunne man læse om på Politiken Skoleliv d. 13. august 2017.

Skoleleder Rasmus Andreassen udtaler til artiklen:

»Det er så håbløst forældet at tænke i skemaer. Der er jo ingen jobs i dag, hvor man bruger danskfaget isoleret. Det er tænkt sammen. Alligevel træner man ikke eleverne i det.«

Allerede her bliver man lidt nysgerrig, for er folkeskolen da et jobcenter eller et AMU-kursus? Er den således blot en jobforberedende foranstaltning, der konstant skal tilpasses de skiftende konjunkturer i det pulserende erhvervsliv?

Den gode Andreassen vil simpelthen radikalisere den i forvejen radikale skolereformsideologi, således at skolen helt ophører med at være skole.

Radikaliseret skolereformsideologi

Faktisk er Andreassens argumentation ikke så mærkelig, for det var den samme tankegang, der dannede grundlag for folkeskolereformen i 2013. Dengang blev der også talt meget om PISA-forskrækkelsen, de hurtiglæsende kinesiske børn, der ville tage alle vores job, læring, kompetencer og anvendelsesorienteret projekt-halløj.  Reformen er skolelederen fra Sønderborg da også grundlæggende glad for, men han vil i samme interview gerne gå endnu længere:

»Vi har fået mere af det samme for at være helt ærlig. Jeg kan da godt se, at vi er blevet dygtige til bevægelse, men vi har ikke flyttet os særligt hurtigt. I stedet for de der små salami-skridt, der tages hele tiden, tager vi et ordentlig skridt. Det her er måden at undervise på, det er fremtiden. Jeg gider ikke vente. Jeg vil i gang med det nu, for jeg tror på, at det er det rigtige.«

Efterhånden begynder det hele at give mening: Den gode Andreassen vil simpelthen radikalisere den i forvejen radikale skolereformsideologi, således at skolen helt ophører med at være skole. For det er det, han er i gang med. Lad mig forklare hvorfor:

Ordet 'skole' kommer oprindeligt fra græsk og betyder 'fri tid', hvilket henviser til, at man her var friholdt fra arbejdsmarkedets krav og behov. I stedet skulle man udvide sin åndelig horisont og få indsigt i verdens fænomener. Når man til slut blev voksen, kunne man så anvende den erhvervede indsigt i alle mulige sammenhænge - i det civile liv, i politik og – naturligvis – i erhvervsmæssig sammenhæng.

Skolens egentlige opgave var ikke at løse bestemte samfundsproblemer eller at sikre et passende kompetenceflow til arbejdsmarkedet. Skolens opgave var at være skole – fri tid. I en sådan møder eleverne kulturelt overleverede erfaringer (det er det, vi kalder fag). Disse er fortællinger om, hvordan vi som kultur indtil videre har opfattet og beskrevet verdens forhold. Herefter er det de nu myndige borgeres opgave at gå ud i livet og forme videre på både erfaringerne og den verden, de omhandler.

En profetisk indsigt

Sådan behøver det naturligvis ikke være i dag, og det er teoretisk muligt, at Andreassens institution er en passende afløser for det, vi kaldte for en skole. Dette forudsætter dog, at han som skoleleder har følgende egenskaber:

1) En profetisk indsigt i samfundets beskaffenhed om 20-30 år (hvor de nuværende børnehaveklasseelever indtræder på arbejdsmarkedet).

2) En tilsvarende profetisk indsigt i hver enkelt barns individuelle behov til den tid.

3) En for mig ukendt erhvervet viden om, at demokratiet er på vej til at blive afskaffet, således at folkeskolen ikke længere har til opgave at forberede børnene til en fremtid med frihed og folkestyre, men i stedet skal definere, hvad eleverne har brug for at kunne og gøre i deres voksne liv.

Det er muligt, at skolelederen på Sønderskov-Skolen er i besiddelse af alt det ovenstående, og i så fald må læseren tilgive mig min utidige kritik. Forholder det sig modsat, vil jeg mene, at det er på tide, at han sætter sig lidt grundigere ind i, hvad det er for noget, han skal lede.

Jeg kan sådan set godt forstå hans forvirring, for dansk skolepolitik har i sandhed været galt afmarcheret i en del år, men dette kan i længden ikke være en undskyldning for en fagmand, der jo burde have læst bare en af de bøger, der i de sidste 2.500 år har været skrevet om fænomenet 'skole'.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden

    Politiken Skoleliv holder efterårsferie

    /ritzau foto/

    Politiken Skoleliv holder efterårsferie i uge 42.  Vi er tilbage med det daglige nyhedsbrev med nyheder, debat og overblik i uge 43.

    På gensyn!